Guide

Guide

Om Onside Børsen

Onside Børsen er et virtuelt aktiespil, hvor alle kan være med. Aktierne og deres kurser er ikke indikatorer på markedets tro på en virksomhed, men et udtryk for spillernes forventninger til hvad der sker i fodboldens verden.
Alle aktier beskriver en mulig begivenhed, og kursen på en aktie er udtryk for, hvor mange brugere der har købt aktien og altså tror, at begivenheden i virkeligheden indtræffer. Er kursen f.eks. 55 på aktien "Rooney får mindst et gult kort i næste kamp", kan det tolkes som, at spillets brugere generelt mener, at der er 55 % chance for, at det faktisk sker.

Det gælder helt enkelt om for dig, at købe billigt og sælge dyrt, og derved opnå det højest mulige afkast. Det kan derfor betale sig at satse på de aktier, der er i forholdsvis lav kurs, og derved er mindre sandsynlige, ifølge brugerne. Hvis en sådan aktie bliver solgt dyrt eller indløst til kurs 100, opnår du et stort afkast. Du kan selvfølgelig også satse på at købe aktier i mere sandsynlige rygter, og gå efter mange små afkast.

Der findes altid en aktie, der beskriver det modsatte udfald, som du kan købe, hvis du ikke tror på rygtet eller forudsigelsen. F.eks: "Rooney får ikke et gult kort i næste kamp".

Spillet er delt ind i 4 runder. Vinderen af hver runde er den bruger, der indenfor spilleperioden har haft det største procentvise afkast på sine aktier. Det er ikke nødvendigvis den bruger, der sidder inde med den største formue!

Der vil løbende komme nye aktier, du kan købe, så derfor vil det være en god idé løbende at tjekke de udbudte aktier.

Spilrunder
I denne omgang af Onside Børsen er der 5 konkurrencer:

- Runde 1 (prøverunde): fra 30. maj. til 5. juni, hvor det er det er muligt at lære spillet at kende og træne sine teknikker.
- Runde 2: 6. juni til 19. juni
- Runde 3: 20. juni til 3. juli
- Runde 4: 4. juli til 17. juli

- Hovedkonkurrencen: 30. maj til 17. juli.

Bemærk at vinderen i hver runde ikke er den spiller, som har størst formue, men den spiller, som har størst procentuelle afkast. Så selvom du har tabt mange penge i prøverunden, har du stadig samme mulighed som alle andre spillere for at brilliere i hovedrunden.

Opret Konto
Du skal oprette en konto for at spille. Den er gratis at oprette, og det er gratis at spille. Du har 100.000 virtuelle kroner at spille for.

Min Konto
Under ”Min konto” kan du altid få et overblik over, om du har vundet eller tabt på dine aktier, samt hvilke aktier du har købt og solgt.

Du kan også konkurrere med dine venner, når du spiller Onside Børsen. Tryk på ”Min Konto”, tilføj dine venner og få din helt egen rangliste, hvor i kæmper imod hinanden. Du kan naturligvis også se din egen placering på ranglisten over samtlige deltagere på Onside Børsen.

Nulstil Konto
Vælg ”Min konto” og derefter ”Rediger min profil”. Her kan du nederst på siden nulstille din konto, hvis du finder det nødvendigt. Vær opmærksom på at det kun kan gøres én gang per konkurrencerunde, så brug funktionen klogt.

Køb og salg af aktier
Når du vil købe en aktie:
1. Klik på en af kategorierne i top menuen og vælg derefter en aktie fra listen
2. Træk i slideren for at vælge, hvor mange af dine penge du vil investere
3. Klik på KØB

Du sælger på samme måde, men kan selvfølgelig kun sælge aktier du ejer og det er kursen på aktien, der fastlægger hvor mange virtuelle kroner, du får for den solgte aktie.

Afslutning af aktier
Hver dag inden kl. 12 afgøres udfaldet af aktier. Det vil sige, at der kan være en forsinkelse fra udfaldet af en aktie er afgjort, til spillet bliver opdateret. F.eks. vil en kamp som slutter kl. 22 om aftenen først blive opdateret i systemet den næste dag senest kl. 12.

Hvis en kamp aflyses eller flyttes afsluttes aktien til kurs 50.

I tilfælde af at flere spillere deler rollen som topscorer, regnes alle spillere for topscorere.

Er der tvivl om tolkningen af en aktie er det Viasat Sport A/S som suverænt afgør udfaldet.

Typer af aktier
Der er forskellige typer af aktier som skal handles ud fra forskellige strategier:

Live: Disse aktier vil typisk omhandle resultater af kampe. De vil ofte kunne blive afgjort helt indtil sidste fløjt, og lukker derfor 10 minutter før afslutningen på kampens ordinære spilletid. Dvs. at det er muligt at handle dem, mens kampen bliver spillet. Men i 80. minut er det altså for sent.

Resultater: Aktier, der omhandler hændelser og resultater som finder sted i en kamp. Disse bliver afgjort i løbet af kampen, og aktiens udfald risikerer altså at være fastslået inden kampens slutning. Derfor lukker disse aktier 10 minutter før kampens start. Dette gælder f.eks. aktier omhandlende første målscorer i en kamp og lignende.

Transfer Aktier: Aktier, der specifikt omhandler spillere og træneres eventuelle klubskifter.

Andre aktier: Alle aktier som er skæve og ikke passer ind i ovenstående kategorier.

Personlige oplysninger
Viasat Sport A/S indsamler, anvender og videregiver kun personlige oplysninger om dig, såfremt du har givet dit samtykke til en videregivelse. Viasat Sport A/S forbeholder sig ret til at ændre eller afvise profiler og navne, som kan virke anstødelige eller krænkende. Dette inkluderer navne, der er kommercielle eller på anden vis forsøger at udnytte Onside Børsen som medie.

Tvivl og uenighed
I tilfælde af tvivl eller uenighed om konkurrencevilkårene vil det være Viasat Sport A/S, der fastlægger fortolkningen og afgør spørgsmålet. Der kan ikke gøres erstatningskrav i forhold til rygtet mod Viasat Sport A/S, som i øvrigt forbeholder sig ret til at foretage ændringer til reglerne.

Onside Børsen forbeholder sig retten til at slette profiler/brugerkonti uden varsel, hvis vi opdager snyd eller har mistanke om snyd.

Følgende opfattes som snyd, hvis en eller flere følgende regler ikke overholdes:
1. Det er ikke tilladt at have mere end én brugerkonto pr. person.
2. Det er ikke tilladt at bruge nogen som helst form for automatiseret handelsmekanismer som software-robotter, scripts m.m.
3. Det er ikke tilladt at prøve at manipulere markederne/aktierne.
4. Det er ikke tilladt med vilje at tabe sine point/kroner.

Ansvarsfralæggelse
Viasat Sport A/S fralægger sig ethvert ansvar over for tab af data og/eller ændringer i brugerens placering i spillet på grund af tekniske fejl i systemet. Brug af siderne i spillet samt alt materiale og information hentet derfra sker på egen risiko.


Rettigheder til Onside Børsen indhold
Alt materiale på siderne med Onside Børsen ejes af Viasat Sport A/S og Nosco, og materialet er beskyttet af love om ophavsret og varemærker. Man må ikke på nogen måde kopiere, ændre, gengive, genudsende, fremsende eller distribuere materiale fra spillet, herunder også de underliggende koder og software, medmindre tilladelse er givet hertil. Du har kun tilladelse til at benytte indholdet på disse sider til privat og ikke-kommercielt brug. Du accepterer at holde Viasat Sport A/S Og Nosco skadesløs for alle krav og omkostninger, tab af data, eller tab, som opstår som en konsekvens af, at disse vilkår er misligholdt af dig.

Præmierne kan ikke omveksles til kontanter. Viasat Sports medarbejdere og samarbejdspartnere må gerne deltage i spillet, men kan ikke vinde præmierne.


Onside Børsen løber fra 30. maj 2011 til og med 17. juli 2011.